Ud på bølgen blå

Så var der endelig en vejrudsigt, der kunne tage os nord på og senere øst i mod Falmounth England.
Det bliver nok en lidt langsom sejlads, for der er ikke alt for meget vind.
Men vi er meget glade for, Henning fra tyske SY Julie har hjulpet os med at få satellittelefonen til at tage vejrudsigter ned.
Og vi er flere både som stikker søndag formiddag og mail-adresser er udvekslet.
Vi glæder os meget til at tage hul på vores længste passage - og som Inge sagde i telefonen "Så kommer I også tættere på Danmark og os".
Pigerne har det godt hos bedsterne og vi glæder os usigeligt til gensyn :-)

Molemaleriet har været klar længe, og Ken har tjekket båden, så vi kan trygt og roligt stå ud på bølgen blå.

Den "søde" ventetid

I skrivende stund er jeg (Tina) nu tilbage på Hanne Kjerstine.
Efter en tårevædende afsked med pigerne hos Farmor. Og 660 kr. fattigere til ekstra taxi-regning, for jeg stod i lufthavnen med Agnes pas!!!!!
Nogle ting er nemmere i teorien end i praksis!!!!!
Men jeg trøster mig med, at pigerne har det godt, hvor de er og turen til Irland/England bliver mere sikker med dem i DK. Samt at de nu også kan komme retur til os og båden, når vi er i Irland eller England igen.
Nu håber vi så bare på et vejrvindue i nærmeste fremtid, så Helen kan nå at sejle med os :-)
Imens fordriver vi tiden med hygge, snak, kiggen vejrudsigt, tyreløb, indkøb, "hus"lige gøremål, vedlighold af båden og endelig har i fået skovlen under vores satellittelefon.
Så vi nu kan sende og modtage mails og hente vejrudsigter ned :-)
Jeg tror der er et marked for at hjælpe frustrerende sejlere med deres satellittelefoner, for det er et MEGET velkendt problem herud.
Et stor tak til Henning fra SY Julie for hans vedholdenhed!!!!!!

Forhåbentlig står vi snart ud på vores længste stræk :-)

På biltur med tyskerne

En uge gik hurtigt og taskerne stod klar til afgang.
Tøjet var vasket og indkøbslisterne skrevet, så vi kunne være klar til afgang, når jeg vende retur fra DK, hvor jeg skulle aflevere tøserne og have Ken´s søster Helen med retur.
Vi havde timet det således, at dagen før afgang til DK, havde vi lejet en stor bil, så vi kunne invitere tyskerne på tur og samtidigt havde vi bil til lufthavns transport den næste dag.
Det blev en dejlig tur i flot vejr først med picknik, senere besøg af 2 grotter, vandring på sti med lava-varme-aktivitet og til slut saltvandspools og fælles aftensmad til buldrende bølger.

Tyreløb i gaden

Efter et par dage og flere og flere familiebåde i havnen gik vi i samlet trop mod en af øens helt store begivenheder.
Vi skulle til tyreløb og vi var meget glade for at have fundet et sikkert sted at nyde opløbet fra!

Sejleren på det 3. sidste foto klarede sig fint selvom det ser lidt vodsomt ud da han havde benene oppe og hovedet nedad!!!
Og de kan også løbe på væggene her ;-)

Marina Angra do Heismo

Det var nu også hyggeligt at komme i havn igen :-)
Når her er helt vindstille kan vi se store monster-fisk i havnen og lysten til en kølig dukkert forsvinder øjeblikkeligt!!

Og nu vi taler om monster-fisk.
På vej her til hørte jeg om aftenen lyd ved vores fiskeline - "Fisk, fisk - nej ingen fisk - linen bevæger sig ikke". Så vi gjorde store øjne da Erik senere hev grejet ind og så at vores store krog var bidt midt over!!!
Nå, ud med kraftigere grej på linen for nu ville vi sku da fiske!
2 minutter senere var der bid igen og linen sprang kort efter. Måske var det meget godt vi ikke fik det monster om bord!!!!!!

"Far sådan en bil vil jeg gerne have med øjenvipper og det hele!"

Videre mod øst-nord-øst og Terceira

Efter 11 dage i Horta var det tid at komme videre mod øen Terceira.
Det er herfra vi vil sejle mod Fastlandet og vi havde også besluttet at pigerne skulle hjem til DK fra Terceira og gå i skole og SFO.
Vi synes at 4 unger er dejligst men 10-12 dage på åbent hav med 4 unger er udover vores ressourcer. Så dejligt at vi har skønne bedsteforældre som straks sagde ja til at tage sig af pigerne til vi når Irland eller England.

Vejrudsigten til Terceira sagde svag vind og vi fik en smuk tur :-)

Vi anduvede Angra do Heismo k 1.30 i kulsort mørke og bliev enige om at vi ligge så godt kunne smide anker.
Den næste morgen vågnede vi op til dette smukke syn og vi ville egentlig tage en dag mere for ARC Europa skulle først fylde havnen fra næste dag og vi hyggede med badning fra båden og skønt vejr.
Men ud på eftermiddagen kom havnefogeden og marinepoitiet ud i deres gummibåd og ville have os ind og indklarere. Vi kunne godt blive for anker, men vi besluttede at sejle Hanne Kjerstine ind på en super plads som Henning fra tyske Julie havde booket til os.

På vandring

En dag hyrede vi en taxi til at køre os op til vulkankrateret Cabezo Gordo.
Chaufføren var lige så meget guide som chauffør, og han fortalt os flere ting, vi ikke havde opsnappet i guidebogen.
I 1958-59 var der et voldsomt vulkanudbrud på Faial og mange stod uden hus og job. På samme tid var J.F. Kennedy i gang med sin valgkamp til præsident for USA, og han fik arrangeret, at alle de berørte familier kunne immigrere til Boston, Mass. Sidenhen åbnede han op for, at alle fra Azorerne kunne immigrere til USA, hvilket mange gjorde. En forklaring på hvorfor så mange herude taler et så godt engelsk, og Terry (chaufføren) følte sig mere forbundet med USA end Europa.
Vi aftalte med Terry at samle os op 3½ time senere, og vi fik en utrolig smuk vandring på kanten af krateret.
Alle klarede turen med bravur og overraskende klarede Agnes at gå alle 8 km op og ned af bakke.
Det hjalp også at hun og Ken legede hest ;-)



En anden dag tog Ken på en cykeltur og han var længe væk for terrænet er ret kuperet på Faial og hele Azorerne :-)
Men hjem kom han med en god portion foto og mælkesyre i lårene ;-)
Faial er bare særlig smuk!