torsdag den 27. marts 2014

Lektionen i hvordan 46 sømil bliver til 100!

Efter vi havde fået sendt mormor, morfar, Ketil, Tina og Uffe godt af sted og vi havde fundet vores ben om bord igen, var det tid at komme mod nord og finde en billigere havn.
Så for første gang på turen stævnede vi ud mod en kendt havn og udsigten til at krydse vores eget kølvand.
Først var der ikke rigtig nogen vind men i løbet af 10 minutter lige efter frokosten var slugt kunne vi se dem komme....
Vores udtryk "hvide kaniner" som betyder hvidt skum på bølgetoppene blev opgraderet til (vilde)-"hvide heste"!
Og nu var der masser af vind! - fra den retning vi skulle!!!

Så op med krydsfokken og så ellers i gang med nogle store ben næsten helt over til Fuerteventura.
Krydsende gennem natten gik det over storskibsruten og to matte søfolk på vagten.....
Sådan kan en tur, som med vind fra en rigtige retning og estimeret til 9 timer, bliver til 21 timer!
Så endnu mere skønt var det at ligge til i Las Palmas kl. 6.30 og få et par timer på øjet, inden vi fik henvist vores plads.
Her har vi nu tænkt os at blive til midt i april for vi har lige et par ting at ordne:

afsalte båden efter et hårdt ridt - tjek
vaske storvask i hånden - tjek
sparke skibskolen i gang efter "vinter"-ferien - tjek
handle storkøb og fylde madlagerne på ny - tjek
skifte agterlanternen - tjek
tilpasse anker - tjek
skifte storfald - tjek
skifte bom udhal - tjek
få satelittelefonen til at modtage og sende mails - tjek
få syet cykeltasken og kompashætte af Kirsten - tjek
opdatere bloggen - tjek
.....og drikke kaffe og sundowner med Dana John og Kanvas Kirsten - tjek

Dog er to-do listen lang endnu..............

Og næste gang vi sejler ud, har jeg lovet mig selv at trække i skiundertøj, sejlertøj og gummistøvler INDEN vi forlader havnen.
For det er bare så meget nemmere at trække i, når båden ligger stille, og man ikke skal kæmpe mod en 35 graders hældning ;-)

Puerto Rico, Paradisisk vejr og pakæsler fra DK


Efter 3 dage for anker hvor vi havde en dag med vældig blæst og vi drev lidt for ankeret, var det skønt at komme i havn og gøre klar til udrejse for børnene.
Vi kunne ikke ligger tættere på hotellet som I ser.
Hanne Kjerstine syner ikke af meget i hotel-mekkaet :-)

Ken og Erik havde længe talt om at tage på en sport-fiske-tur og det passede fint sammen med Ketils ønsker for ferien.
2 gange var de ude og vi koner havde nok sat forventningerne lidt for højt i forhold til fangsten!


Så var det godt at der var et stort udbud af restaurenter, hvor sulten kunne stilles.



Og man kunne få en lille historie.....

Men number 1 var: POOLEN!!!!!!

.....skarpt efterfulgt af KIDS CLUB -som var til stor fornøjelse for andre end kids ;-)


En enkelt udflugt blev det også til, hvor vi tog bussen til Mogan. Og vi må sige af den buschaffør kendte sin rute med klampen i bund og trut inden et skarpt sving!



Derudover hyggede vi os en helt masse i lejlighederne og fik vendt mangt og meget. Som altid er det rigtig dejligt at få besøg hjemmefra og alle om bord er glade for at vi nu vender næsen mod nord og inden længe er i danske farvande igen.

søndag den 9. marts 2014

Hverdag om bord

Men vi holder også af den stille hverdag - om end under varmere himmelstrøg :-)

Ankerliv på Gran Canaria

Igår lod vi fortøjningerne gå, da der var udsigt til en fin sejlerdag med kurs mod Gran Canaria og DK-besøg.
Det var med sommerfugle i maven, vi stod ud - for ville vejrudsigtet holde stik?
Dette års sejladser havde været med en del surfing, og vi trængte til en rolig og "dansk" overfart.
Og minsandten om vi ikke fik magsvejr af bedste skuffe :-)

Først var vinden i syd p.g.a. vindens rotation med indflydelse af El Teide og alle klude var oppe.
Midt mellem øerne aftog vinden, og vi støttede med motoren, og vinden gik i nord, om end den var svag.

Flere gange så vi flokke af pilothvaler, og vi havde en smuk udsigt ind over syd Gran Canaria.

I det sidste dagslys lod vi ankeret gå ved Anfi Del Mar lige foran Passion med danske Terkel og Linda om bord.

Inden længe var WIFI-koden leveret og vi var inviteret på en sen sundowner hos dem :-)
Senere var Terkel også leveringsdygtig i bade-glade-unger med sin shuttlebus-dinghy ;-)

Og fruen nyder en solnedgang.....

Marina San Miguel

I mandags var det til at komme videre - vi skulle gerne være på plads til familiebesøg i Puerto Rico, Grand Canaria midt på måneden.
Så ud af havnen og surfe igennem accelrationszonen vinden med og godt fart på skøjten!

Efter et par timer døde vinden og vi fik en god pastasalat med besøg af delfinshow og pilothvaler.

Ud på eftermiddagen kom vinden igen - MEN nu imod!
Så de sidste timer blev på kryds med skumsprøjt og vinden på ca. 17 m/s. ØV!!!!!!!!
MEGET afvekslende sejlads og alle var glade for at være i havn!!!!!


I weekend når det har blæst af sejler vi videre på GC og håber/regner med en vindstille overfart ;-)

Rundtur La Gomera

På La Gomera lejede vi også bil og det blev til mange stop med åndeløs udsigt.
Ungernes kommentar; "Ej skal I nu stoppe igen!"