Farvel til dejlige Las Palmas

Nu var det lige før, vi groede fast!
Knap 2 måneder i denne havn måtte være nok, og vi savnede følelsen af at være på farten, så i mandags lod vi fortøjningerne gå, og vi kom fint ud uden en skramme :-)
Vi skulle krydse ud rundt den nordlige pynt på Gran Canaria, og det blev en tur med skumsprøjt!

Nogle slog som altid søsygen ihjel med en god bog ;-)

Men vel rundt og med Gran Canaria agtenud, kom der mere ro på båden, og vi splintrede af sted! Det var skønt ;-)

Mod aften fik vi Tenerife i sigte, og Teide stak sin top op af skyerne.

Lige før midnat ankom vi i helt roligt vejr til Santa Cruz på Tenerife og stod op til denne smukke udsigt.

Her bliver vi Inges fødselsdag over til start februar, hvor vi håber på at sejle til La Palma.

Igår havde vi besøg af en flink italiener Bruno, som også kommer på havnens WIFI-spot. Han bor hernede og har været meget hjælpsom med info om, hvad vi skal se og meget gavmild overfor børnene med diverse legetøj og kager:-).
En af aftenerne kommer han forbi med pizza, og vi skal have nogle røverhistorier fra hans liv.
Al den venlighed startede med, at vi hjalp han med en mail på den danske båd Frigg med Carlo og Marianne, som vi mødte i Las Palmas, og som var her i Santa Cruz for 14 dage siden.
Sådan kan tilfældigheder føre til nye bekendtskaber......

Tilbage i varmen

Knap havde vi kanarisk grund under fødderne, før den vildeste forkølelse satte ind, og flere besætningsmedlemmer var matte i koder og øjne, og der gik næsten 1 uge med det.
Langsom fandt vi vores rytme igen og fik fundet turist-genet frem igen.
Vi drog mod den gamle bydel, hvor vi var på endnu et Columbus museum. Det var ret imponerende at se hans sejlplan.

På hjemvejen mødte vi flere "hunde" som pigerne morede sig over/med.


Her på den anden side af nytår fik vi også set mere til 2 gæve kvinder. Svenske Eva so vi også mødte på Madeira var også i Las Palmas. En aften havde vi spilleaften i vores båd, og en formiddag var Inge og jeg oppe og høre hendes foredrag om hendes singlehanded tur gennem de østeuropæiske floder, over Middelhavet og ud ti De Canariske Øer. Vores sidste eftermiddag i Las Palmas havde Eva inviteret os over på afskedskage. Pigerne blev sejlet derover i forvejen i dinghyen for at hjælpe med at dekorere kagen og gøre klar. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag hvor danske Kirsten også dukkede op og vi legede "gemt et dyr". Kirsten bor i havnen på sin båd Røde Orm og har en syforretning med at sy diverse i kanvas. Vi håber at genses i april om vi kommer til Las Palmas.


Når vi bor så tæt om bord, er det vigtig at finde sine egne små steder og sysler.
Drengene besøger net caféer så ofte som muligt, og jeg nyder at sætte en lydbog på om aftenen eller surfe lidt på nettet, nu vi har fået WIFI-signalforstærker :-)

Juleferie i DK

Ret surrealistisk var det at sætte sig i flyveren og bruge 5 timer på hjemrejsen, når udrejsen havde taget 5 måneder.
Det tog lidt tid at få sjælen med.
Men knap var vi landet, før vi var oppe i DK-gear igen. I løbet af første døgn fik vi; hentet vintertøj hos Dennis og Tanja, indkvarteret os (belejret) Farmor, sendt 3 unger i skole, besøg arbejdsplads, holdt diasshow i Inges klasse og været til tandlæge med alle ungerne! Sådan, så var vi ligesom i gang igen.
Jeg tror Farmor følte det som, der kom en hvirvelvind igen sit hus.

I weekenden havde vi sat Kens side af familien stævne, og det udviklede sig til en helt "lille juleaften" med julefrokost og gaveåbning. Og senere gentog vi med restaurant besøg med Farfar
Praktisk var det også, da vi senere tog toget på juleferie til Jylland.
6 mennesker på farten med så let en bagage som muligt ;-)


I Jylland var det svært at holde sig i skindet, så en del gaver blev befamlet og gætte inden juleaften!

Der blev også tid til at komme i skoven - noget vi virkelig savner her i "Vulkan-land", og Erik fik endda sved på panden :-)

Cyklerne blev også støvet af og det kunne stadig lykkedes at holde balancen efter 7 måneders fravær.

Juleaften var anderledes i år end den plejer at være, for vi var "bare" os og Mormor og Morfar. Rigtig hyggeligt og med god fokus på ungerne, dejligt.

Siden fik vi også lært nogle små fætre at kende igen, for vi var glemt efter lang tids fravær. Uimodståelige var de!

Og drengene fik spillet igennem med store fætter Mads, da vi også fik mulighed for at køre til det nordjydske og besøg familien deroppe.
Alt i alt havde vi en rigtig dejlig juleferie, hvor vi fik set alle dem/jer, vi savner hernede i varmen, og vi fik fyldt godt op på samværdepoterne, så vi nu var klar til at tage det sidste ½ år her på langfart.

Bjørnen er vågnet af sit hi

Så var der lige stille længe her på bloggen - men det er ikke, fordi der ikke er sket noget. Der er sket en masse.
Sidst lå vi ude i en yderhavn i Las Palmas, og vi var ikke sikre ved at forlade båden der for juleferien. Så Ken og skotten Andy roede vores anker ud i bassinet trods forbud, og det var egentligt fint. Men så pludselig 4 dage før vi skulle til DK, og det var ved at blæse op, kom havnepersonalet og sagde, at de havde en rolig plads til os i inderhavnen, men så skulle det også være nu! Så over hals og hoved forlod vi os gamle plads for at gå ud i pænt meget dønning, så Inge nåede lige at redde computeren, inden den sprang på dørken!
Vel fremme fik vi anvist pladsen, som vi så ikke lige kunne se. Jo, den var der, når personalet hev i nabobåden med sin motorbåd, og efter kort betænkningstid gik vi ind - og sejlede vores topvanter og søgelænder ind i naboens anker og prædikestol. Øv, det kostede lige nye topvanter og søgelænder. Men helt spildt var det ikke at udskifte, hvad var originalt fra 1986.


Las Palmas er virkelig en stor havn med plads til 1000 båden - mindste, og her er godt fyldt med svensker. Faktisk er det Lille Sverige. Vi mødte flere rigtig søde - vores nye naboer tog det flot, at vi havde sejlet ind i deres lanternelys og var yderst tilfredse med Kens udbedring af deres skade. Da vi så bestak dem med en flaske kanarisk rom, ville de hjertens gerne kigge efter båden i juleferien. Bitten og Per fra La Coruna ville også godt se efter båden, så det var top-forsikret vi drog mod DK.
Men vi mødte også flinke amerikaner: en børnefamilie hvis pige vores piger legede med en eftermiddag og en andet par, som var så søde at veksle Eriks dollars til euros på betingelse af, at vi kom over og så deres skildpadde, de havde fundet på gaden i Tyrkiet. Mens vi sad der, kommenterede jeg på hendes cockpithynder og spurgte, om hun selv havde syet dem. Jo - men må jeg så ikke låne din symaskine og sy nogle til os selv? Selvfølgelig, og således fik vores hårdtprøvet hynder livsforlængende behandling!

De flinkeste var dog danskerne: Der var Terkild og Linda, som meget inspirerende sejler rundt herned i vinterhalvåret, for så at tage de danske farvande i sommerhalvåret. Lidt misundelig kunne man godt blive :-).Dem håber i at genses med til marts hvor vi kommer til Puerto Rico, Sydlig Gran Canaria.
John fra Madeira var vi så heldige at gense her med flere hyggelig stunder til følge, hvor vi fik grinet godt i gennem på gode sørøverhistorier!!
Og så lykkedes det os at mødes med Marianne og Carlo her også. Vores ungerne og jeg invaderede deres 30 fods båd, mens Ken lavede reparationer på Hanne K.