Som forventet kunne vi smide ankeret lørdag morgen kl. 6.20, nøjagtig 4 døgn efter vi forlod fastlandet og få et par timers velfortjent søvn, inden vi gik ind i havnen og lagde til på "Langturssejlere broen".
Her vrimler med andre børne-sejler-familier og ungerne bare nyder det!
Vi tog som sagt af sted tidligt om morgenen og skulle følges hen ad vejen med andre både. Vi så ingen undervejs og fandt ingen på VHFén, men da vi kom i havn lå de fleste af vores "følgesvende" allerede i havnen! ;-) Så de var derude og overhalede os, uden vi bemærkede dem. Tror dog også de tog en mere direkte rute, hvor vores gik mere syd i, inden vi tog den mod SW.
Turen over bød på 2 dage med sejl og surf ned af bølgerne - godt det var mørkt om natten uden månelys, så jeg ikke kunne se bølgernes fulde størrelse! Og 2 døgn for motor med glasurblanke bølger. Tænk at havet kan skifte karakter så hurtigt. Da vi kom ud over fastlands soklen, blev bølgerne mere lange og rolige - vi blev hævet op og ned igen. Vi fik vinden ind agten fra, så det er noget andet sejlads, end det vi er vant til fra DK, hvor det som regel er foran for tværs - MODVIND!
Da der var godt gang i den den første nat, blev det ikke til så meget søvn. Ud på 2. dagen døde vinden, og sidst på eftermiddagen startede vi motoren og de næste døgn sov vi godt og regelmæssigt - en verden til forskel, når man er udhvilet og frisk.
Ungerne nød også motorsejladsen, for så kunne de ligge på langs og kværne den ene film efter den anden.
Sidste aften syntes motoren, det kunne være nok med det hårde arbejde, så den strejkede i omdrejningerne, blev slukket og fik et velfortjent hvil. Godt vi har letvejrs sejl om bord. Genakkeren kom op og træk os jævnt med 5 knob hele natten. Men vi har lidt respekt for den genakker, og den fart den pludselig kan producere, så det blev igen ikke til alt for meget søvn til de voksne.
Da vi kl. 3 kunne se fyrene på Porto Santo, mente vi det var tid til at få genakkeren ned, også i forhold til hvis der skulle være noget accelerations zone omkring øen. Men motoren gav ingen fart, når vi gassede op, så Ken måtte i arbejdstøjet og skifte brændstofs filter der midt om natten - der røg en del tanker igen øverste etage! Heldigvis gav hans indsat pote, og motoren sprang i gang som en mis eller skulle vi sige en væddeløbshest ;-)
Et uventet "problem" med al den motorsejlads var at køleren frøs kødet for hårdt så kokken måtte ty til dåsemaden ;-)
De næste dage vil gå med at komme "ovenpå" igen som vi altid skal efter en langtur og få sparket skibsskolen i gang igen. Porto Santo er en mindre og overskuelig ø så en rundtur i åben bus og et besøg på Columbus museum står på sightseeing-listen og næste weekend er der Columbus festival som vi også skal have med :-)
Om en uges tid lægger vi os nok ud for anker og nyder badelivet.
Så ja livet er stadig til at holde ud ;-)
