fredag den 28. juni 2013

På vej ud af Skotland

Først lidt fotos fra min afternoon the.

Jeg skal love for vi blev mætte! Men det allerbedste var stemningen – tyst og lidt højtidligt.
Udsigten var meget beroligende.

Senere på eftermiddagen sejlede vi videre og nu voksede træerne helt ned til vandkanten og spejlede sig smukt!

Vi er overrasket over det perfekte tidspunkt vi er kommet til Skotland. Massevis af rododendrons står vildt i naturen op af bjergskråningerne i fuldt flor så kanalturen har været eventyrisk smuk.

I onsdags tog Ken og Erik en hurtig beslutning om at følges med Mads og Anton op på Ben Nevis.
En rigtig mandetur og de var velfortjent stolte af sig selv da de kom retur. 
Bare på fotos kan jeg se det var helt rigtig besluttet af mig at blive hjemme på båden.





De ældste klager også lidt over ømme ben her på 2. dagen – forståeligt efter 18 kilometer med pæn stigning!

I dag var vi med Harry Potter toget op i højlandet. Smuk tur med masser af damp og tuden med fløjten. På vej op havde vi lidt trist vejr men heldigvis klarede det op og solen tittede frem på vejen tilbage.
Til aften fandt vi endnu en Fish n´ Chips bar – den 3. på vores Skotlands besøg så nu er vi kurerede for en stund.

I morgen klarer vi de sidste 11 sluser og sejler til Oban hvor vi tager afsked med Mathilde-båden. Vi har virkelig hygget igennem og vi håber at vores veje krydses igen enten i Irland eller hjemme i DK. De sejler lidt mod nord og vi vil hellere mod syd og lidt varmere himmelstrøg :-)
Men først bliver det Irland - evt. Nordirland.
På forunderligvis er vores 30 £ internet brugt op så der bliver nok lidt stille her på bloggen den næste uge eller 2. Indtil vi har forsynet os med nyt data-kort igen i Irland hvor vores engelsk SIM-kort ikke virker.

onsdag den 26. juni 2013

Sidste stop i den Kaledoniske kanal

Så har vi fortøjret i Banavie for de næste dage. Regner med at skal videre mod Oban på lørdag eller søndag.
I dag kæmper Aksel og Inge med det sidste skole inden sommerferien. Aksel er knap så engageret som Inge. Hendes bøger er også lige ved at være færdige så det er nok mere motiverende. Dog går alle unger på sommerferie på fredag hvor vi afslutter skoleåret med en damp-togtur i Harry Potter toget sammen med vores gode sejlervenner fra Mathilde båden.
Ungerne nyder virkelig vores følgeskab med den danske båd og drengene indbydes er blevet rigtig gode venner. Der snittes pinde, spilles Nintendo med fælles spil og Sebastian og Anton kan spille violin og guitar som vores drenge er ret imponeret over!
I dag er Erik og Ken med Anton og Mads på vandretur op af Ben Nevis bjerget. Det er knapt 1400 meter højt og vi er spændte på at høre om deres tur.


Her er foto af en glad skibberfrue på Loch Ness Ruinen.


Og alle de danske vikinger. Fra en af vores mange fælles ture. Vi nyder virkeligt hinandens selskab:-)


Og skønne mænd har vi også med!!! Anne Marie bager fantaske kager og vores piger var om bord på deres båd på vej til Fort Augustus hvor vi afsluttede med kagen pigerne havde fremstillet under sejladsen.
Det er helt underligt i 2 uger har vi kun sejlet for motor så det bliver godt at komme ud i det Irske Hav og høre bølgerne bruse igen.


Men vi har fået hevet en masse tov i alle sluserne. I opstigningen i de første sluser lå vi altid forrest og fik turbulensen ind først så der skulle holdes ved!!!


Her var vi inde og se endnu en ruin, spise frokost og jeg var så heldig at få landgangs tilladelse mens Ken blev tilbage med ungerne til at gå op på en historisk hotel og få en skøn afternoon the med alt hvad der hører til at sandwich, scones og kager, mums :-) Sikke en ro!!!

lørdag den 22. juni 2013

Den kaledoniske kanal

I onsdags kom vil videre fra Inverness Marina efter en uge på langs – eller det er jo ikke rigtig muligt i en familie med 4 unger. Der er blevet vasket tøj og vasket tøj igen og vi tog os den luksus også at vaske lagnerne.

Smuk båd – god tørring 

Ken har hver dag haft gang i nogle båd-projekter. Han er virkelig ihærdig!!! Så nu har jeg lovet pandekager når den dag oprinder hvor vi ligger i havn uden der skal laves forhindringsløb for at komme rundt på og i båden. Lidt værktøj kan hurtigt fylde ud over borde og gulve!!!!!!!!

Men lidt sightseeing blev det også til. Her er en 132 år gammel bro som krydser en af kanalerne i byen.
Vi gik videre ind i den gamle bydel og fandt et supermarked hvor vi kunne købe en is. Her er ikke et ishus på hver gadehjørne som i DK.


Og der blev padlet en del rundt i havnen.


En af aftnerne prøvede vi noget så eksotisk som at få mad fra mere end en gryde. Det var majskolber(gryde nr. 1) og kogte kartofler (gryde nr. 2) hvor gårsdagens frikadeller blev varmet med over dampen fra kartoflerne. Dertil en semi-hjemmelavet dressing af resterne af købe-1000-øer-dressing og dansk ymer.
Rugbrød er blevet en luksus-spise med dåse-tomat-makrel og kogte æg. Det får vi 1-2 gange i ugen ellers består vores frokoster af sandwich af købe-brød til børnenes store begejstring eller ris- og pastaretter med dåsegrøn og dåsefisk. Så menuen har forandret sig.

Vel ude af havnehullet fik vi følgeskab af Mor-delfinen. Hun muntrede sig omkring båden indtil vi pumpede 1 uges holdingtank ud i hovedet på hende – OVERHOVEDET IKKE PÆNT GJORT. Vi har angret i vores aftenbøn.


Da vi nåede frem til den første sluse op i den kaledoniske kanal blev vi mødt af mandskabet fra Mathilde-båden og ungerne har råhygget sig lige siden. Det gjorde de voksne også i går over en balje rødvin og vi slår følgeskab med dem gennem kanalen. De har Anton på 12 og Sebastian på 8 så det er bare perfekt.


Her er 2 kreative drenge som selv har lavet deres basuka.


Igår sejlede vi videre fra Seaport Marina også i Inverness efter et par dage med masser af leg og besøg på tværs af de 2 danske både.
Der var 5 sluser og en fantastisk udsigt.
Her er bare så smukt!!
Erik og jeg (Tina) så flere steder hvor vi godt kunne tænke os at slå os ned :-)
Til aften efter flere forsøg lykkedes det os at ankre op ved Loch Ness Ruinen og efter en hot aftensmad gik vi en smuk aftenstur op til ruinen med Mathilde-mandskabet. Fotos følger....

I dag snupper vi et par sluser mere og håber på at det gode vejr holder.
Vores forventninger med silende dagsregn er heldigvis ikke blevet indfriet. 

torsdag den 13. juni 2013

Ankommet til Inverness

Saa er vi i Inverness marina og igen er vi heldige med en flink havnefogde som venligst har udlaant sin computer - saa derfor den lidt maerkelige stavemaade :-)
Vi havde en god tur herop uden soesyge hvor boernene sov godt men hvor sejladsen var lidt mere anstrengende for rorsmanden da vinden kom ind straet bagfra. Det kraever stoerre koncentration!!
Da vi var godt inde i bugten var der ikke mere vind at sejle paa saa motoren blev taendt. Og lige foer vi kom til Inverness saa vi delfiner!!! Saa heldige vi er - og havnefogden siger at der er en mor-delfin med sin unge der holder til lige her ved havnen.
I dag maa jeg have vaeret lidt traet for jeg gik op for at betale havnepenge og da jeg skulle betale var mit visakort vaek. Saa hele formiddagen har vi endevendt baaden, oev. Da jeg kom op paa kontoret igen for at spoerge til WIFI fandt jeg visakortet paa nogle brochurer jeg havde staeet og kigget paa mens havnefogden registerede vores oplysninger!!!!!
Men godt jeg fandt det igen.
Ellers har vaskemaskinerne snurrede i dag da det blaester godt uden at regne.
Faktisk har vi ikke haft saa meget regn her i Skotland som jeg havde forventet men det kan jo naa at komme.
Vores naboer paa broen er 2 aeldre maend som egentlig kommer fra vestkysten at Skotland men er ved at reparere deres baad her. De har tilbudt os at koere os ind til byen og sagt vi skal komme over med vores soekort saa de kan markere de gode ankerpladser. Super for vi traenger snart til nogle gratise overnatninger uden at skulle sejle!! Her koster det 300 kr. pr. nat saa det er noget dyrere end DK og saa er havnene i DK paenere og mere udrustet. Men saadan er det - venligheden kan der ikke klages paa:-)
Ellers har vi snakket om at blive her i havnen for at vente paa en anden dansk baad som lige nu er i Peterhead. De skal samme vej som os og har 2 drenge ombord paa alder med Erik og Aksel.
Vi traenger ogsaa til at have dage nu med knap saa meget paa programmet og bare hygge om boernene, hinanden og os selv :-)

tirsdag den 11. juni 2013

På vej til Inverness

Så tager sø sigøjnerne af sted igen. Vi regner med at være i Inverness - indgangen til den Kalendoniske kanal i morgen eftermiddag.
Det skulle tage 18 timer og vi har vinden sydøst og syd så vi skulle blive skubbet derop:-)

mandag den 10. juni 2013

Juhu Skotland here we come

Det lykkedes 1. lange stræk er veloverstået. Vi er nu i Peterhead fin beskyttet havn med flinke personaler og FRI INTERNET stor succes hos drengene. Men stranden trækker også så nu er de på ekspedition.

Vi havde en god tur og ungerne klarede det flot.
Selvfølgelig ingen skibsskole på nær Aksel som kurerede sin søsyge ved at læse Nordiske vikingesagn! Vi andre brugte armbånd og Erik og Aksel fik en pille.
Vi stod ud fra Thyborøn torsdag kl.15 og gik lidt nord på for så at vende og gå sydvest over. Fredag gik vinden fint i nord-nordvest så vi kunne sejle stik vest. Senere lørdag kunne vi gå mere nord i og søndag sejlede vi for motor og storsejl.
Så turen har kostet lidt på dieselbeholdningen men det er ok når vinden og bølgerne er fine.
Vi skulle jo ikke gerne blive afskrækket inden vi overhovedet er kommet rigtig i gang :-).
Ørepropperne blev flittigt brugt da de giver en meget bedre søvn og Ken og jeg blev gode til at sove 3 timer af gangen 2-3 gange i døgnet. Faktisk gik det fint med at klare nattevagterne. De 2 første nætter styrede Ken til kl.3 hvor jeg kom op og overtog og den sidste nat gjorde vi det omvendt.
Men det var rart med en ubrudt nattesøvn i nat. Faktisk var jeg ved at vælte da jeg stod ud af sengen i morges nu båden lå helt stille!
Søndag morgen ser vi en rygfinne komme op og tror først det er delfiner som er på vej men kort efter ser vi en meget større rygfinne - så HVALER og JUHU blev råbt fra cockpittet. Hvor heldig kan man være. Nu funderer vi så lidt over hvilke hvaler vi så - kan det være grindehvaler? En lille rygfinne og bred ryg - en mor med sin unge.
Madlavningen gik også fint - jeg blev forskånet for søsyge så vi fik varmt mad hver aften.
Og det var godt med varmt vand for temperaturen var 5 - 14 grader så det var mere koldt end vi havde forventet for en juni-sejlads. Godt vi havde termotøj, søtøj, huer, vanter og fleecetæpper med.
Vandtemperaturen ved Thyborøn var 12 grader og ude i Nordsøen var der kun 5 grader. Så vi boede i alt tøjet hele turen - og det var skøøønt at komme i bad da vi var i havn!!!

Lige nu viser Skotland sig for sin pæne side med sol så vi vil udforske byen lidt her til eftermiddag og få rørt kroppen.

Og så lige en tak for den fine afsked vi har fået. Dejligt med besøg af både bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusine. Ja Farmor var frisk og sprang på tog og bus for at have et par dage sammen med os i Lemvig, hvor flinke Bent beredtvillig køre os rundt.

Stor venlighed måder vi overalt. Og vi får mange smil når folk ser 4 børn ombord.

Det skal nok blive en fantastisk tur vi får :-)

onsdag den 5. juni 2013

På vej til Skotland

Efter nøje granskning af vejrudsigten igår aftes blev vi enige om at stikke til Skotland i dag.
Vi er meget spændte og har downloadet flere vejrudsigter. Vinden bliver der ikke for meget af, og det er godt, når vi nu skal have vores første flere-dags sejlads.
Vi regner med at være fremme i Peterhead Skotland søndag eller mandag.
Vi snakkes ved

mandag den 3. juni 2013

Frihavn i Lemvig

Som langturs sejlere begynder vi at sætte pris på frihavne og venlige folk.
Nu er vi i Lemvig Marina og her er rigtig hyggeligt med snak på havnen og i klubhuet.
Igen har vi invaderet klubhuset til skibsskole og bedre udsigt kunne man ikke ønske sig.
Her blæser rigeligt - 11 s/m så der var fin tid til besøg igår af den jyske familie. God frokost og leg på hoppepuden.
Inge tog med Mormor og Morfar hjem på ferie et par dage og vil sikkert nyde et par dage som enebarn.
Resten af flokken hygger sig med lydbøger og computerspil.

I Aalborg havde vi besøg af min veninde Stine og hendes familie. Mormor og Morfar kiggede også forbi til det der skulle vise sig at blive en usædvanlig eftermiddag.

Ja for hvem er det der sejler der udenfor havnehullet?
Jo minsandten det er Nordkaperen!!

Stine greb snarrådig et par af Kløvedals bøger i skibsbiblioteket og tog Erik under armen, spurgte Troels Kløvedal om han ville signere et par af sine bøger til denne unge mand som var på vej til Azorerne.
Jo, kom ombord:

Og faderen stod mørkegrøn på kajen!!!!!
Et passende motiv: foran Nordkaperen på vej på langtur.

Senere gik Ken ombord for at takke for de pæne ord Troels havde skrevet til Erik. Troels spurgte om vi var på vej på langtur med børn for så kunne vi få en af hans børnebøger fra skibsbiblioteket som havde været jorden rundt 3 gange. Den bliver der nu læst godnathistorier op ad med stor forsigtighed.

Vi blev i Aalborg i 10 dage for at få lavet 2 nye beslag til nederste sallingshorn. Løsningen blev at Ken med hjælp fra den lokale smed fik lavet 2 nye beslag og resultatet blev rigtig godt.
Helen kom på kajen og vinkede os ud af havnen.

Igen var vi heldige med vind og vejr - solskin og østlige vinde - dejligt når man vil vest på.
En anden fordel med vinden ind agten er rolig båd og hygge nede om læ.

Der er film på skemaet.

Kokken sætter også pris på gode arbejdsforhold :-)

Og en cool matros bag rattet!!!
Ved Nykøbing Mors lod vi ankeret gå for natten og de sidste timer inden vi nåede havnen i Lemvig fik vi lidt skum på bølgetoppen.

I det hele taget mødes vi overalt med stor venlighed. I eftermiddag kommer Farmor på besøg og en af de hyggelige mænd fra havnen har tilbudt at køre, hente og give en rundtur i området.

Så nu vil vi nyde et par dage her med Farmor og toppe op med proviant inden vi står ud i Nordsøen med kurs mod Skotland.
Har lånt et par gode lydbøger på net lydbogen til underholdning på nattevagterne der venter:-)

P.S. har stadig ikke fået satellittelefonen til at fungere. Nu vil den ikke virke som modem!!!! Måske jeg bliver klogere de næste dage......