søndag den 3. november 2013

Vi er her stadig - på stille Isla Graciosa

Men nu er det også snart tid til at komme videre.
Vi går nok på ankerpladsen i morgen om vinden er spiselig. For den sidste uge har det blæst nærmest efterårsagtig og temperaturen er krøbet med ned.

Her er ikke sket meget men det var også en af formålene med turen at komme ned i gear og bare være.

Men alligevel er her også nye udfordringer.
Indtil nu har vi vænnet os til:
ingen skole at sende ungerne i, ingen vaskemaskine og tørretumbler i bryggerset, ingen bil til at transportere os rundt i - eller bringe varer hjem i og ingen venner og familie til social hygge.

Men her på Isla Graciosa er vi gået et niveau op i simpel livsførelse for her er:
ingen strøm ud over hvad vores 65 w solpanel producerer, ingen toilet eller bad i nærheden ( der ligger et offentligt ca. 1 km væk men uden varmt vand og ingen elektrisk lys. Så man skal gå i god tid, helst på en varm dag og i dagslys) og ingen WIFI på broen eller i båden.

MEN VI HYGGER OS - (og kommer en del på den lokale café hvor der er strøm, rene og velduftende toilet og WIFI)

I slutningen af næste uge venter civilisation på Lanzarote ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar