mandag den 12. maj 2014

Ankomst til Azorerne

Mandag d.5. maj stod vi ud på vores hidtidige længste - og det skulle det vise sig at blive vores bedste tur.

Fri af Madeira fik vi frisk vind i accelerationszonen i 3-4 timer og vi fik god fart i skuden.

Efter flere fif fra andre langturs sejlere fik vi endelig vindroret til at virke og styrede fantastisk i 3 dage.

Derefter fik vi næsten vindstille og autopiloten styrede resten af turen.
Om torsdagen stoppede vi motoren for at tjekke olien og Erik og Ken fik sig en hurtig dukkert på 3 km dybde, sejt!

Vi fik sovet og spist godt undervejs og vi håndstyrede stort set ikke.

Smukt delfin-besøg og land i sigte :-)
Så humøret og energien var i top, da vi fredag aften gled ind på den skønneste ankerplads på østsiden af Santa Maria.
107 timer efter afgang.

I lørdags sejlede vi ind i havnen på Santa Maria.

2 kommentarer:

  1. Hej Langturssejlere.
    Det lyder fint at I er kommet godt afsted mod de hjemlige breddegrader, selvom der er et stykke endnu. Vi sejlede jo fra Porto Santo og videre til Rabat, Marokko og så derfra til SydSpanien og langs Portugal, over Biscayen og videre. Nu er vi i Frankrig, Dunquerke. De bedste ønsker herfra om jeres videre sejlads.
    ( PS det var os I mødte på Tenerif, Santa Cruz Marina )
    Sejlerhilsen
    Charlotte og Henrik
    Centerline40

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte og Henrik
    Vi husker jer godt fra Tenerife og I har sundowner tilgode :-)

    SvarSlet