onsdag den 22. maj 2013

Pinsetræf

I Øer ved Ebeltoft var vi til vores første "landstræf" i FTLF-regi, og det er bedste ikke sidste gang, vi skal med!!
Det var super-hyggeligt og sikke en varm opbakning vi fik omkring vores egen langtur.
Vi lå ved siden af Isabella, som er vores store inspirationskilde og kraftig medvirkende til, vi nu lægger os næsten i deres tidligere kølvand :-).
Så snakken gik lystig på tværs af bådene og vi fik gennemgået skibsapotek, vasketøjs strategier og provianterings- og indretningsidéer. Rigtig kvindesnak sejler til sejler. Mændene var mere på den tekniske boldgade!!
Børnene hyggede sig med andre sejlerunger, og de gik godt i spænd med Bliss-børnene, som vi forhåbentlig møde på vores vej ned gennem Europa.
Marianne og jeg satte Frits stævne med vores satellittelefoner. Så nu begynder jeg igen at tro på, jeg muligvis får telefonen til at fungere som modem, så vi kan tage vejrmeldinger ned på den på de længere stræk.
Da vi sejlede af sted stod mange langturssejlere på kajen og "tudede" os ud med tågehornet. Meget overvældende så jeg tudede også på dæk :-).

Hygge i agter kahytten - fedt når der er fred og idyl i børneflokken!

Egentlig skulle vi bare anker op i Mariager Fjord, men der var god vind, så vi fortsatte ud i en natsejlads. Ud på natten kom jeg op til Ken og minsandten om der ikke var morild i vandet - og toilettet!!!

Efter 27 timer kunne vi fortøjre i Ålborg sejlklub - frihavn dejligt billigt. Og den første bro af mange passeres.

Kort efter kom Lars og hentede os, så vi kunne komme til middag hos Faster Helen. Gæstfrit er ungerne nu installeret her på miniferie, og de nyder at lege med Kusine Rikke (glatter Inges hår, sminker både Agnes og Inge og jublen vil ingen ende tage) og fætter Mads, som har de sejeste x-box spil. Vaskemaskinen snurrer og vi får lavet de sidste (?!) på båden.
Tankevækkende vi er kommet op til Ålborg på 2 døgnsejladser - et mål som syntes langt væk tidligere, når vi var på vores 4 ugers sommerferie.
Det må være begyndelsen på at blive langturssejlere.....

2 kommentarer:

  1. Hold nu fast, 1000 tak ;o) for dine dejlige ord Tina, kan lige forestille mig afsked salutten fra Ebeltoft, et bevægende øjeblik.
    Min lille opgave, med pladerne er klaret i dag ;o)
    God vind og pas godt på jer alle... :D

    SvarSlet
  2. En lille test, vi mangler et hul til blogger her :D

    Kh
    Snøvsen

    SvarSlet