søndag den 19. maj 2013

Så kom vi af sted

Så bruser vandet igen om boven og vi er af sted:-)

Op i Øresund lå båden så fin af vi kunne starte lidt op på skibsskolen og det er kun mønsterelever som er indskrevet.

Vi havde en halvvind op til Kronborg og virkelig skøn sejlads med 7-8 knob.

Da vi kom ud i Kattegat var vinden mere agten ind og båden rullede mere. Under aftensmaden brækkede Agnes sig en smule - heldigvis ramte hun ikke tallerknen så da der var tørret op spiste hun ufortrøden videre!
Ved midnat var vi ved Sjællands rev og vores nye AIS gjorde god gavn da vi skulle krydse skibsruten. Dejligt at kunne se hvad der kom og hvor hurtigt.
Kl. lidt i fem om morgenen var vi ved slusen til Øer og vi fik 2 timer i køjen inden vi kom i vores første sluse!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar