søndag den 15. september 2013

Fremme på Porto Santo

Som forventet kunne vi smide ankeret lørdag morgen kl. 6.20, nøjagtig 4 døgn efter vi forlod fastlandet og få et par timers velfortjent søvn, inden vi gik ind i havnen og lagde til på "Langturssejlere broen".
Her vrimler med andre børne-sejler-familier og ungerne bare nyder det!

Vi tog som sagt af sted tidligt om morgenen og skulle følges hen ad vejen med andre både. Vi så ingen undervejs og fandt ingen på VHFén, men da vi kom i havn lå de fleste af vores "følgesvende" allerede i havnen! ;-) Så de var derude og overhalede os, uden vi bemærkede dem. Tror dog også de tog en mere direkte rute, hvor vores gik mere syd i, inden vi tog den mod SW.

Turen over bød på 2 dage med sejl og surf ned af bølgerne - godt det var mørkt om natten uden månelys, så jeg ikke kunne se bølgernes fulde størrelse! Og 2 døgn for motor med glasurblanke bølger. Tænk at havet kan skifte karakter så hurtigt. Da vi kom ud over fastlands soklen, blev bølgerne mere lange og rolige - vi blev hævet op og ned igen. Vi fik vinden ind agten fra, så det er noget andet sejlads, end det vi er vant til fra DK, hvor det som regel er foran for tværs - MODVIND!

Da der var godt gang i den den første nat, blev det ikke til så meget søvn. Ud på 2. dagen døde vinden, og sidst på eftermiddagen startede vi motoren og de næste døgn sov vi godt og regelmæssigt - en verden til forskel, når man er udhvilet og frisk.

Ungerne nød også motorsejladsen, for så kunne de ligge på langs og kværne den ene film efter den anden.
Sidste aften syntes motoren, det kunne være nok med det hårde arbejde, så den strejkede i omdrejningerne, blev slukket og fik et velfortjent hvil. Godt vi har letvejrs sejl om bord. Genakkeren kom op og træk os jævnt med 5 knob hele natten. Men vi har lidt respekt for den genakker, og den fart den pludselig kan producere, så det blev igen ikke til alt for meget søvn til de voksne.
Da vi kl. 3 kunne se fyrene på Porto Santo, mente vi det var tid til at få genakkeren ned, også i forhold til hvis der skulle være noget accelerations zone omkring øen. Men motoren gav ingen fart, når vi gassede op, så Ken måtte i arbejdstøjet og skifte brændstofs filter der midt om natten - der røg en del tanker igen øverste etage! Heldigvis gav hans indsat pote, og motoren sprang i gang som en mis eller skulle vi sige en væddeløbshest ;-)

Et uventet "problem" med al den motorsejlads var at køleren frøs kødet for hårdt så kokken måtte ty til dåsemaden ;-)

De næste dage vil gå med at komme "ovenpå" igen som vi altid skal efter en langtur og få sparket skibsskolen i gang igen. Porto Santo er en mindre og overskuelig ø så en rundtur i åben bus og et besøg på Columbus museum står på sightseeing-listen og næste weekend er der Columbus festival som vi også skal have med :-)

Om en uges tid lægger vi os nok ud for anker og nyder badelivet.

Så ja livet er stadig til at holde ud ;-)

4 kommentarer:

  1. kære alle sammen godt at høre i har det godt...vi tænker tit på jer...børnene savner Inge og Agnes rigtig meget, især her i sommer,savnede vi jer i haven...Sune savner sin INge rigtig meget og spørger tit hvornår Inge igen kommer hjem...Luna startede i maj i skolen og er rigtig glad for det...selv om det kræver en del energi at finde sin plad i de nyerelationer og heraki...Sune er stor og stærk som altid...leger kriger det meste af tiden..det har været en skøn lang varm sommer som vi har tilbragt herhjemme og i sommerhus...desværre kan vi nu se bladene falder af træerne og ja..den kolde tid kommer os i møde....det vælter ned med æbler som altid..også jeres lille træ i haven har mange æbler på iår...kommer i et smut til dk i december eller bliver i ude...vi vil meget gerne se jer hvis i kommer...
    Knus naboerne Line, Steffen, Sune og Luna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo vi kommer hjem i december og vil også gerne ses ;-) Børnene snakker også om jer og om ungerne mon har spist "vores" jordbær ;-) og om marsvinene har fået unger.

      Slet
  2. Puhh.... sikke en gyser at læse med på denne gang - men heldigvis at alt gik godt, sad her og fik gåsehud alt imens jeg læste.

    Så sejt at i gør det her ;o) godt i begge + børn er så skrappe til at tackle de svære situationer i ramler ind i. Jeg kan lige forstille mig de der grimme/grumme bølger og kan udemærket forstå din lille lettelse over den mørke, mørke nat Tina ;o)
    Krydser mine fingre og ber til at i ikke kommer i lignende vanskeligheder igen.
    Glæder mig meget til at se jer alle igen, meget snart :-)
    Knus, kys og kram fra
    Faster Rumpet <3 o<(§:-)

    SvarSlet
  3. I er så seje !!!!! :o) 1000 tanker & krammere Iben

    SvarSlet