torsdag den 23. januar 2014

Farvel til dejlige Las Palmas

Nu var det lige før, vi groede fast!
Knap 2 måneder i denne havn måtte være nok, og vi savnede følelsen af at være på farten, så i mandags lod vi fortøjningerne gå, og vi kom fint ud uden en skramme :-)
Vi skulle krydse ud rundt den nordlige pynt på Gran Canaria, og det blev en tur med skumsprøjt!

Nogle slog som altid søsygen ihjel med en god bog ;-)

Men vel rundt og med Gran Canaria agtenud, kom der mere ro på båden, og vi splintrede af sted! Det var skønt ;-)

Mod aften fik vi Tenerife i sigte, og Teide stak sin top op af skyerne.

Lige før midnat ankom vi i helt roligt vejr til Santa Cruz på Tenerife og stod op til denne smukke udsigt.

Her bliver vi Inges fødselsdag over til start februar, hvor vi håber på at sejle til La Palma.

Igår havde vi besøg af en flink italiener Bruno, som også kommer på havnens WIFI-spot. Han bor hernede og har været meget hjælpsom med info om, hvad vi skal se og meget gavmild overfor børnene med diverse legetøj og kager:-).
En af aftenerne kommer han forbi med pizza, og vi skal have nogle røverhistorier fra hans liv.
Al den venlighed startede med, at vi hjalp han med en mail på den danske båd Frigg med Carlo og Marianne, som vi mødte i Las Palmas, og som var her i Santa Cruz for 14 dage siden.
Sådan kan tilfældigheder føre til nye bekendtskaber......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar