Sidst lå vi ude i en yderhavn i Las Palmas, og vi var ikke sikre ved at forlade båden der for juleferien. Så Ken og skotten Andy roede vores anker ud i bassinet trods forbud, og det var egentligt fint. Men så pludselig 4 dage før vi skulle til DK, og det var ved at blæse op, kom havnepersonalet og sagde, at de havde en rolig plads til os i inderhavnen, men så skulle det også være nu! Så over hals og hoved forlod vi os gamle plads for at gå ud i pænt meget dønning, så Inge nåede lige at redde computeren, inden den sprang på dørken!
Vel fremme fik vi anvist pladsen, som vi så ikke lige kunne se. Jo, den var der, når personalet hev i nabobåden med sin motorbåd, og efter kort betænkningstid gik vi ind - og sejlede vores topvanter og søgelænder ind i naboens anker og prædikestol. Øv, det kostede lige nye topvanter og søgelænder. Men helt spildt var det ikke at udskifte, hvad var originalt fra 1986.
Las Palmas er virkelig en stor havn med plads til 1000 båden - mindste, og her er godt fyldt med svensker. Faktisk er det Lille Sverige. Vi mødte flere rigtig søde - vores nye naboer tog det flot, at vi havde sejlet ind i deres lanternelys og var yderst tilfredse med Kens udbedring af deres skade. Da vi så bestak dem med en flaske kanarisk rom, ville de hjertens gerne kigge efter båden i juleferien. Bitten og Per fra La Coruna ville også godt se efter båden, så det var top-forsikret vi drog mod DK.
Men vi mødte også flinke amerikaner: en børnefamilie hvis pige vores piger legede med en eftermiddag og en andet par, som var så søde at veksle Eriks dollars til euros på betingelse af, at vi kom over og så deres skildpadde, de havde fundet på gaden i Tyrkiet. Mens vi sad der, kommenterede jeg på hendes cockpithynder og spurgte, om hun selv havde syet dem. Jo - men må jeg så ikke låne din symaskine og sy nogle til os selv? Selvfølgelig, og således fik vores hårdtprøvet hynder livsforlængende behandling!
De flinkeste var dog danskerne: Der var Terkild og Linda, som meget inspirerende sejler rundt herned i vinterhalvåret, for så at tage de danske farvande i sommerhalvåret. Lidt misundelig kunne man godt blive :-).Dem håber i at genses med til marts hvor vi kommer til Puerto Rico, Sydlig Gran Canaria.
John fra Madeira var vi så heldige at gense her med flere hyggelig stunder til følge, hvor vi fik grinet godt i gennem på gode sørøverhistorier!!
Og så lykkedes det os at mødes med Marianne og Carlo her også. Vores ungerne og jeg invaderede deres 30 fods båd, mens Ken lavede reparationer på Hanne K.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar