Den "søde" ventetid

I skrivende stund er jeg (Tina) nu tilbage på Hanne Kjerstine.
Efter en tårevædende afsked med pigerne hos Farmor. Og 660 kr. fattigere til ekstra taxi-regning, for jeg stod i lufthavnen med Agnes pas!!!!!
Nogle ting er nemmere i teorien end i praksis!!!!!
Men jeg trøster mig med, at pigerne har det godt, hvor de er og turen til Irland/England bliver mere sikker med dem i DK. Samt at de nu også kan komme retur til os og båden, når vi er i Irland eller England igen.
Nu håber vi så bare på et vejrvindue i nærmeste fremtid, så Helen kan nå at sejle med os :-)
Imens fordriver vi tiden med hygge, snak, kiggen vejrudsigt, tyreløb, indkøb, "hus"lige gøremål, vedlighold af båden og endelig har i fået skovlen under vores satellittelefon.
Så vi nu kan sende og modtage mails og hente vejrudsigter ned :-)
Jeg tror der er et marked for at hjælpe frustrerende sejlere med deres satellittelefoner, for det er et MEGET velkendt problem herud.
Et stor tak til Henning fra SY Julie for hans vedholdenhed!!!!!!

Forhåbentlig står vi snart ud på vores længste stræk :-)