tirsdag den 17. juni 2014

Legekammerater i Horta

Fredag d.23. maj kom danske Bliss og norske Tir Na Noir ind og udsigt til legekammerater små som store

Der har været 3 svenske piger Agnes Johanne og Maya 7-10 år, 1 norsk pige Astrid 8 år, 3 danske piger Agnes, Inge og Sofie 5-8 år, 1 svensk dreng Love 7 år som og Agnes legede rigtig godt, 1 tysk pige Emma 6 år og 3 danske drenge Aksel, Erik og Simon 10-13 år så altså 12 jævnaldrende børn og masser af leg i bådene og på kajen.
Og vi voksne fik en lille forsmag på, hvad der venter derhjemme, hvor vi heller ikke er sammen 24/7.

En aften var vi på legendariske Peter´s sports café til en drink, en eftermiddag var vi på vores båd til øl og chips og velkommen til caribien-folket og en anden eftermiddag var vi til Simon´s fødselsdag på Bliss. Derud over var vi til grill hos tyskerne, the hos svenskerne og tøse-kaffe hos nordmændene.... og mere kaffe rundt omkring!
Når vi er langt væk fra familie og venner må vi gafle til os med bekendskaber i "samme båd".
Ind i mellem møder man folk, som man under hjemmelige himmelstrøg nok ikke havde fundet sammen med.
Men som vi herude har klikket helt utroligt godt med og ret hurtigt er kommet tæt på. Folk hvor man bare dumper ind til kaffe og snak.
Og selvfølgelig har vi også oplevet det modsatte - men så er det bare som i børnehaven - man vender rundt og finder nogle andre at lege med :-)
God øvelse for alle ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar