lørdag den 22. juni 2013

Den kaledoniske kanal

I onsdags kom vil videre fra Inverness Marina efter en uge på langs – eller det er jo ikke rigtig muligt i en familie med 4 unger. Der er blevet vasket tøj og vasket tøj igen og vi tog os den luksus også at vaske lagnerne.

Smuk båd – god tørring 

Ken har hver dag haft gang i nogle båd-projekter. Han er virkelig ihærdig!!! Så nu har jeg lovet pandekager når den dag oprinder hvor vi ligger i havn uden der skal laves forhindringsløb for at komme rundt på og i båden. Lidt værktøj kan hurtigt fylde ud over borde og gulve!!!!!!!!

Men lidt sightseeing blev det også til. Her er en 132 år gammel bro som krydser en af kanalerne i byen.
Vi gik videre ind i den gamle bydel og fandt et supermarked hvor vi kunne købe en is. Her er ikke et ishus på hver gadehjørne som i DK.


Og der blev padlet en del rundt i havnen.


En af aftnerne prøvede vi noget så eksotisk som at få mad fra mere end en gryde. Det var majskolber(gryde nr. 1) og kogte kartofler (gryde nr. 2) hvor gårsdagens frikadeller blev varmet med over dampen fra kartoflerne. Dertil en semi-hjemmelavet dressing af resterne af købe-1000-øer-dressing og dansk ymer.
Rugbrød er blevet en luksus-spise med dåse-tomat-makrel og kogte æg. Det får vi 1-2 gange i ugen ellers består vores frokoster af sandwich af købe-brød til børnenes store begejstring eller ris- og pastaretter med dåsegrøn og dåsefisk. Så menuen har forandret sig.

Vel ude af havnehullet fik vi følgeskab af Mor-delfinen. Hun muntrede sig omkring båden indtil vi pumpede 1 uges holdingtank ud i hovedet på hende – OVERHOVEDET IKKE PÆNT GJORT. Vi har angret i vores aftenbøn.


Da vi nåede frem til den første sluse op i den kaledoniske kanal blev vi mødt af mandskabet fra Mathilde-båden og ungerne har råhygget sig lige siden. Det gjorde de voksne også i går over en balje rødvin og vi slår følgeskab med dem gennem kanalen. De har Anton på 12 og Sebastian på 8 så det er bare perfekt.


Her er 2 kreative drenge som selv har lavet deres basuka.


Igår sejlede vi videre fra Seaport Marina også i Inverness efter et par dage med masser af leg og besøg på tværs af de 2 danske både.
Der var 5 sluser og en fantastisk udsigt.
Her er bare så smukt!!
Erik og jeg (Tina) så flere steder hvor vi godt kunne tænke os at slå os ned :-)
Til aften efter flere forsøg lykkedes det os at ankre op ved Loch Ness Ruinen og efter en hot aftensmad gik vi en smuk aftenstur op til ruinen med Mathilde-mandskabet. Fotos følger....

I dag snupper vi et par sluser mere og håber på at det gode vejr holder.
Vores forventninger med silende dagsregn er heldigvis ikke blevet indfriet. 

3 kommentarer:

  1. Hils dem på Mathilde. De købte min genacker få dage før deres afgang. Rigtig god tur til jer alle.
    Steen Hillebrecht

    SvarSlet
  2. Hej allesammen :-) - skønt at se jeres billeder og læse dine dejlige, godt skrevne ord Tina ;o) og super dejligt billede af Aksel med røde kinder :-P ;o)
    Glæder mig til flere skønne fotos af jeres store eventyr.

    Her på Djævleøen går alt sin jævne gang, ganske som vanligt.
    Skt. Hans blev en hyggelig aften i Vallensbæk havn, med næsten tørvejr hele aftenen og i sjællendt selskab med Helen ;o) (i hvert fald på en Sankt Hans aften *s*) Tonni og Co. var også tilstede, sammen med resten af familieklanen ;o)
    Arne & Tove var så venlige og overlevere sidste nye udgave af "Langturssejlerne" hvor der er skrevet lidt om jer;o)
    Et par gode fotos havde de også med i bladet og jeg er sikker på at mutti passer godt på bladet :-D
    Fortsat god tur.
    Knus og tanker
    fra os alle på øen.
    Snøvsen

    SvarSlet
  3. Kære alle 6.
    Dejligt at høre fra jer, jeg er ofte inde at kigge, om der skulle være kommet noget fra jer.
    Så er vi kommet hjem fra Goslar, i aftes kl. halv seks, vi havde en rigtig fin ferie sammen med Anna og Odd Helge.
    Vi havde hver vores lejlighed, men var nu mest i den dejlige gårdhave, der hørte til, den var indrettet i rigtig Sebrina stil, med diverse opstillinger, fantastisk hyggelig og afslappende.
    Vi boede midt i byen, så vi kunne gå ned til torvet, hvor der var en vældig leben, og interessante ting at se.
    Vi havde temperaturer fra 21 til 32 grader, så det var vejrmæssigt helt i top.
    Vi var på bytogtur, rundvisning i Goslar med dansk guide, ude at sejle på en sø, besøgte folkevognsfabrikken og meget mere.
    I dag havde jeg "ferie" herhjemme, så blomster, orangeri og andet har fået tur..
    I aftes var vi til studentergilde ved Britta, vi var i telt og der var det smukkeste vejr, skulle hilse fra hele familien, og en speciel hilsen til Ken fra hans lærling Jes, han læser til maskinmester i Århus.
    I morgen skal jeg møde tidlig, når jeg har fri til middag, henter jeg Holger, så skal vi i Zoo i Havnstrup, vi har jo sæsonkort. Spændende om den "gale" papegøje er på mærkerne i morgen..
    Ketil var lige en smut hjemme i aften, han skulle lige høre om hønsene havde lagt nogle æg.
    Vi har for tiden en skrukhøne, der gerne vil ligge på æggene, så man må bevæbne sig med handsker eller en pind, når æggene skal pilles fra den.

    Knus og forsat god tur
    Godnat Mor

    SvarSlet