tirsdag den 9. juli 2013

Ardglass

Havde et fint ophold i Belfast med en tur op i byen med pigerne som begejstret fandt et springvand som de kunne løbe hen over - og blive våde. Fedt når nu sommer endelig er kommet og det er tid til varme. Bagefter ville jeg lige toppe op med friske madvarer - kun lige hvad der kunne være i rygsækken. Da jeg skulle betale - pinligt - havde jeg glemt mit visa-kort og måtte pænt efterlade alle varerne.


Ud på eftermiddagen efter Ken havde lakeret alle lugerne gik vi over på Titanic centret.
Det var utrolig smukt lavet og især forhistorien med hvordan Belfast var som by på det tidspunkt Titanic blev bygget var interessant. Det var en udstilling ud over det sædvanlige og fint at turiste den for en eftermiddag.


Her den flotte Titanic-bygning by night.

I morges var vi tidligt oppe og kaldte Belfast Harbour Radio for tilladelse til at forlade havnen - ja sådan er proceduren her hvor VHF-radioen bruges meget mere end i DK.
Så kl. 6 stod vi ud af marinaen og en time senere hørte vi at den danske båd Dana også var klar til afgang.

Ja så vindstille kan det Irske Hav også være :-)

Så nu er vi i Ardglass hvor vi skal have provianteret lidt - og ja jeg husker Visa-kortet.
I morgen sejler vi videre til Dublin så vi snart kan være i det sydlige Irland og komme over Biscayen.
Her så vi også hvad tidevandet kan gøre. Her er en havn som bliver tørlagt ved ebbe - og den hed meget passende Guds lomme - godt beskyttet for storme :-)

4 kommentarer:

  1. Dublin -så skal I måske skal besøge Maja`s søster Trine???
    Maja er helt sikker på, hun gerne vil vise jer lidt rundt, om hun har tid. I fald kan du bare kontakte Maja.
    Her blæser der en pilikan, himlen er sommerblå og der er dejlig lunt.
    Turen med Jytte gik over alt forventning, -det er længe siden jernhesten er blevet luftet ordentligt..
    I morgen kommer Bertha på sommerferie herude. Ketil og familie kører fredag til varmere himmelstrøj syd for Alperne, ved Italiens vestkyst. Spændende at høre, om de får Toke og familie på besøg, de kommer tæt på under deres rundfart.
    De havde et par travle dage i Disneyland i Paris, og drengene var begejstrede og trætte over alle de kendte figurer fra Disney sjov.
    God tur, alt vel her, far slår lige et par hektar græsplæne, inden vi skal have nye kartofler fra køkkenhaven og grillkoteletter.
    Knus mor

    SvarSlet
  2. Jeg mener selvfølgelig Italiens østkyst.
    Vi har flotte modne abrikoser i haven nu, de er ligeså store som ferskner, og smager himmelsk.
    Får drengene brugt deres fiskerstænger.
    Blev den hvide strikbluse god?
    Jeg mangler nogle jordbærplukkere, men Uffe kommer i morgen, så kan han vel klare dem.
    Jeg plejer jo ikke at få nogle i fryseren, da Holger`s frugtlivret netop er jordbær..
    knus mor

    SvarSlet
  3. Dejligt, at høre I har fået lidt varme. I og vi trænger til nogle gode lune sommerdage. Vi har sejlet Pingo til struer, hvor den har sin nye hjemhavn. Håber I får en god tur videre syd på. Jeg tror der kan komme dage med lidt "hjem v?;)"af og til?, det kan vist ikke undgås. Nu har I faktisk også snart været hjemmefra i 1/4 af det planlagte år :). Det ene år efter det andet går med arbejde, vasketøj, madlavning, slå græs.......tænk på det, hvis hjemlængslen trænger sig på. Dejligt, at høre om de meget anderledes hverdage som I har. Keep going strong og nyd turen.
    Kram og knus fra Helen og Co.

    SvarSlet
  4. glæder mig til næste melding.i morgen mandag tager jeg til løkken og besøger myrtebo banden. mange tanker og kærlige hilsener til hele besætningen. har haft besøg af iben,basseog annette et par dage og hygged.knus og fortsat gode vejrmeldinger.ellers alt ok.

    SvarSlet